Kommuners oplevelser med samarbejdspartnere
01-08-2022Undersøgelse af kommunernes erfaringer med samarbejdspartnere i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
Kompleksiteten i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol betyder, at flere forvaltninger og myndigheder ofte er inde over samme sag.
Internt samarbejder kommunerne særligt på tværs af børne- og familieafdelingen, jobcenteret og ydelsesteamet.
Eksternt samarbejder kommunerne med en lang række instanser og myndigheder, fx de regionale sikkerhedskonsulenter, krisecentre, dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner, læger og sundhedspersonale, Familieretshuset, Udlændingestyrelsen, SIRI samt politiet.
Rapporten viser, at det hjælper kommunens sagsbehandlere at have faste samarbejdspartnere og systematiske arbejdsprocedurer i form af handle- og beredskabsplaner både internt og eksternt, fordi det skaber klarhed over handlemuligheder, og hvem de kan kontakte for hjælp.
Et effektivt samarbejde imellem de relevante professionelle aktører sikrer, at den enkelte sag bliver håndteret hensigtsmæssigt og helhedsorienteret, så borgeren får den nødvendige støtte, sikkerhed og tryghed.
Rapporten er udarbejdet af Ankestyrelsen på vegne af SIRI.
Hent Kommuners oplevelser med samarbejdspartnere (pdf)