Det boligsociale område

Som medarbejder eller leder i det boligsociale arbejde kommer du ofte tæt på borgeres liv. Det muliggør arbejdet med svære emner og giver et unikt indblik i lokale udfordringer og behov. Et indblik, der kan omsættes til forebyggelse, opsporing og håndtering af æresrelaterede konflikter. MÆRK tilbyder kurser, der hjælper jer på vej.

En kvinde betror til dig, at hendes mand og svigerfamilie holder øje med hende, og at hun er bange. Du hører ad omveje, at nogle drenge holder øje med de andre børn og unge og fortæller det videre til deres familier. Du mistænker, at den lokale imam presser kvinder til at undgå skilsmisse, men ingen vil bekræfte det overfor dig.

Det er eksempler på, hvad du som boligsocial medarbejder kan få indblik i gennem dit arbejde i lokalområdet. Den tætte kontakt til beboerne er en unik mulighed for at adressere svære emner som æresrelaterede konflikter, herunder negativ social kontrol. Det kan både være i det personlige møde med den enkelte borger og i større, fælles indsatser. En mulighed, der dog også kan være fyldt med barrierer og tvivl. For hvordan adresserer man tabubelagte emner uden at skubbe beboerne fra sig? Og hvornår inddrager man myndigheder og andre aktører?

Tilbud fra MÆRK

MÆRK tilbyder kurser, som kan være relevante for alle fagpersoner - også dig, der arbejder i en boligsocial kontekst. Du finder aktuelle kurser nedenfor.

Kontakt os, og hør mere om muligheden for forebyggelse, opsporing og håndtering af æresrelaterede konflikter i en boligsocial kontekst.

Kontakt MÆRK

Aktuelle projekter

Som en del af regeringens styrkede indsats Et frit liv i Danmark undersøger MÆRK negativ social kontrol og ekstremisme i udsatte boligområder. Formålet er at kunne målrette indsatsen i udsatte boligområder og rådgive kommuner. Indsatsen sker i samarbejde med Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE). Initiativet løber i perioden 2025-2028. 

Kontakt os, hvis du vil høre mere