Foto: Lea Meilandt. Modelfoto
Hvad er æresrelaterede konflikter?
Æresrelaterede konflikter er en fælles betegnelse for vold og kontrol udøvet mod en person motiveret af ære. Problemet er alvorligt, fordi det begrænser grundlæggende frihedsrettigheder og har store menneskelige konsekvenser til følge.
Æresrelaterede konflikter finder sted i kollektivistisk orienterede familier med stærke æresnormer. I disse familier står familiens interesser over individets. Der er typisk både et klart kønshierarki, hvor mænd har mere at skulle have sagt end kvinder og et aldershierarki, hvor ældre har mere indflydelse end yngre.
Æren er koblet til kollektivet, som kan være den nære familie, den udvidede familie og netværket. Tab af ære kan føre til, at en familie mister status og bliver udstødt fra den øvrige familie og netværk.
Tab af ære kan også føre til, at individer udsættes for vold fra hele eller dele af familien og netværket. Volden kan udøves for at forebygge et æresbrud eller genoprette æren efter et brud, hvis et individ har overskredet gruppens æresnormer. I begge tilfælde er volden æresmotiveret.
Piger og kvinder er mest udsatte
Alle kan blive udsat for en æresrelateret konflikt. Piger og kvinder er generelt mere udsatte end drenge og mænd. Især piger og kvinder bliver opfattet som bærere af familiens ære. Æren er tæt koblet til kvinders seksualitet og ærbarhed. Beskyttelse og kontrol af kvinders seksualitet er derfor ofte et centralt omdrejningspunkt i konflikterne.
Drenge og mænd kan dog også være udsatte, hvis de udfordrer kollektivets æresnormer i kraft af fx uddannelsesvalg, kriminalitet, kønsidentitet, seksualitet og kæresteforhold. Læs mere om, hvordan konflikterne rammer på tværs af køn her.
”I min familie var det pigerne, der bar familiens ære. Allerede som fireårig vidste jeg, hvad en mødom var. Jeg vidste, at den befandt sig mellem benene, og at jeg skulle passe rigtig godt på den.” Kvinde fra MÆRKs fortællerkorps
Udsatte og udøvere er ofte fra ikke-vestlige lande
De fleste sager i Danmark involverer familier med baggrund i ikke-vestlige lande, herunder i særlig grad fra MENAPT-lande, hvor patriarkalske og kollektivistiske æresnormer står stærkt (Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet). I disse samfund er familiens ære tæt forbundet med dens sociale status og omdømme i fællesskabet.
Vold i æresrelaterede konflikter
Volden i æresrelaterede konflikter kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Der kan fx være fysisk, økonomisk eller seksuel vold. Derudover er der nogle former for vold, som særligt bliver udøvet i æresrelaterede sager. Det drejer sig om negativ social kontrol, genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold, tvangsægteskaber, fastholdelse i religiøse ægteskaber og kvindelig kønslemlæstelse.
Fælles for de voldelige handlingerne er, at de er motiveret af ære. Der er altid flere involveret i handlingerne, som kan indtage en mere aktiv eller passiv rolle. Volden er ofte planlagt og organiseret over længere tid. Alle handlingerne falder i udgangspunktet under straffeloven og er skadelige for det enkelte menneske, der oplever dem.
En voldsform forekommer sjældent alene, men optræder typisk sammen med en eller flere andre. Voldshandlingerne kan udøves over kortere eller længere tid med forskellig intensitet eller hyppighed. Det kan altså se meget forskelligt ud i den enkelte sag.
Alvorlige konsekvenser
Udsatte for æresrelaterede konflikter lever ofte et liv i frygt. Et liv, hvor de forsøger at balancere mellem egne ønsker og familiens eller netværkets krav fx ved at leve et dobbeltliv. Nogle vælger at tage et opgør med stor risiko for vold, social udstødelse og ensomhed til følge.
At være udsat for en æresrelateret konflikt kan desuden medføre alvorlige psykologiske konsekvenser som angst, depression og traumereaktioner. Det er derfor vigtigt, at de udsatte får den rette hjælp i tide.
Obs til fagpersoner
- Familie og netværk omkring den udsatte kan være med til at udøve volden. Ofte vil de ikke være en støtte for den udsatte.
- Loyalitet over for familien og frygt for udstødelse kan være medvirkende til, at den udsatte har svært ved at følge fagpersoners råd om sikkerhed og beskyttelse.
- Processen med at bryde helt eller delvist med familien er ofte langvarig og kræver støtte – både psykologisk, socialt og praktisk.
Generelle anbefalinger i mødet med borgeren
- Spørg kun til vold i et fortroligt og trygt rum, hvor der ikke er pårørende til stede.
- Prioritér relationsopbygning og vær tålmodig. Opsporing af vold sker typisk over tid.
- Spørg gerne løbende, vær nysgerrig og følg op.
- Informér borgeren om sine rettigheder og muligheder og henvis til relevante rådgivningstilbud og specialiserede indsatser.
- Underret de sociale myndigheder, hvis der er børn, der er udsat for eller overværer vold.
FAQ
Indhold på siden er baseret på aktuel viden fra forskning og praksis.