Foto: Lea Meilandt. Modelfoto
Fastholdelse i islamiske ægteskaber
I Danmark er der kvinder, der fastholdes i ægteskaber mod deres vilje. Barriererne for at forlade ægteskabet er mange. Processen med at bryde ud er ofte langvarig og kræver støtte både juridisk, psykosocialt og praktisk.
Et muslimsk par i Danmark kan være både borgerlig og islamisk gift. Den religiøse vielse indenfor islam kaldes nikah. I mange muslimske miljøer anses nikah som det egentlige ægteskab.
Mænd og kvinder har forskellige muligheder ved skilsmisse
Indenfor det islamiske ægteskab har mænd og kvinder forskellige muligheder for at opnå skilsmisse. Forskellen ligger i, at mænd frit kan afslutte et ægteskab ved at ytre talaq (kan oversættes med ”at give skilsmisse”).
For en kvinde kræver en islamisk skilsmisse typisk, at manden indvilliger, eller at en religiøs autoritet anerkender hendes ønske. I praksis betyder det, at nogle kvinder har svært ved at opnå skilsmisse.
Talaq som kontrolmiddel
Talaq kan bruges til at fastholde kvinden i ægteskabet. Det kan også bruges til at legitimere overvågning, stalking og vold, hvis kvinden er flyttet fra sin partner, mens hun stadig er islamisk gift. Handlinger, som både ekspartner, familie og netværk kan udøve eller bakke op om. For nogle kvinder er den manglende islamiske skilsmisse så stor en hæmsko, at de ikke kan komme videre med deres liv.
Talaq kan også bruges som middel til at presse kvinden til at tilbagebetale mahr (medgift) mod at give skilsmisse eller presse kvinden til at opgive forældremyndigheden over fælles børn.
”Islamisk set var jeg jo stadigvæk hans kone, så i tide og utide kunne han finde på at ringe til mig og sige, at han havde lyst til mig.” Kvinde udtalt i rapporten ”Etniske minoritetskvinder og skilsmisse med fokus på muslimske praksisser” af VIVE (2020)
En udvej fyldt med barrierer
For mange kvinder kan vejen ud af et islamisk ægteskab være præget af stærke økonomiske, sociale og religiøse barrierer.
Nogle kvinder oplever først at være religiøst og socialt frie, når de får en religiøs skilsmisse og prøver derfor at få mandens accept. Andre oplever et socialt og religiøst pres fra deres familie, som betragter skilsmisse som skamfuldt. Økonomisk afhængighed, sprogbarrierer, manglende kendskab til rettigheder og trusler om at skulle opgive forældremyndigheden kan også være barrierer for at forlade det religiøse ægteskab.
Store konsekvenser
Kvinder, som fastholdes, udsættes ofte for omfattende belastninger og æresmotiveret vold. Kvinderne kan blandt andet opleve fysisk, psykisk og seksuel vold. Det kan medføre stress, angst, depression og selvmordstanker. Kvinderne kan føle sig fanget og magtesløse, selv hvis de bliver juridisk skilt.
Obs til fagpersoner
- Spørg åbent ind til kvindens egen oplevelse af ægteskabet og hendes handlemuligheder.
- Vær opmærksom på risici og barrierer som æresnormer, religiøs skyld og loyalitet.
- Undgå antagelser og skab tryghed til at tale om religiøse dilemmaer.
- Informér kvinden om rettigheder og muligheder for rådgivning og beskyttelse.
- Kontakt det nationale korps af sikkerhedskonsulenter, og få sparring i konkrete sager.
- Henvis altid til danske myndigheder, specialiserede krisecentre og rådgivningstilbud.
Bemærk: Religiøse autoriteter bør ikke inddrages i sager vedrørende æresrelaterede konflikter. Et sådant samarbejde kan indirekte risikere at medføre en utilsigtet bemyndigelse af religiøse autoriteter, hvilket kan indebære en risiko for opbygning af parallelsamfund og brud på basale rettigheder.
Generelle anbefalinger i mødet med borgeren
- Spørg kun til vold i et fortroligt og trygt rum, hvor der ikke er pårørende til stede.
- Prioritér relationsopbygning og vær tålmodig. Opsporing af vold sker typisk over tid.
- Spørg gerne løbende, vær nysgerrig og følg op.
- Informér borgeren om sine rettigheder og muligheder og henvis til relevante rådgivningstilbud og specialiserede indsatser.
- Underret de sociale myndigheder, hvis der er børn, der er udsat for eller overværer vold.
FAQ
Indhold på siden er baseret på aktuel viden fra forskning og praksis.