Foto: Lea Meilandt. Modelfoto
Genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold
Genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold rammer både børn, unge og voksne. Når først de er afsted, er det vanskeligt at hjælpe. Enhver bekymring for et forestående ophold skal derfor tages meget alvorligt.
Genopdragelsesrejser er udlandsophold, der bringer et barns udvikling og sundhed alvorlig i fare – uanset om barnet eller den unge er taget frivilligt afsted eller ej. Er en borger fyldt 18 år og opholder sig ufrivilligt i udlandet, er der tale om et ufrivilligt udlandsophold. Både genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold er strafbare.
Forskellige motiver bag
Der kan ligge forskellige motiver til grund for, at forældre eller andre i familien og netværket mener, at et barn, ung eller voksen bør sendes til udlandet.
Det kan handle om at forhindre et æresbrud eller genoprette tabt ære, fx hvis en ung kvinde har fået en kæreste eller en ung har en seksualitet eller kønsidentitet, der afviger fra de accepterede æresnormer. Det kan handle om at styrke kulturelt eller religiøst tilhørsforhold, hvis ens datter eller søn er blevet ”for dansk”. Motivet kan også være ønsket om at afbøde kriminel adfærd, et misbrug eller skolefravær. Det kan skyldes en funktionsnedsættelse eller kognitive udfordringer, som man ønsker at få afhjulpet eller blive aflastet fra. Endelig kan personer sendes på genopdragelsesrejse eller ufrivillige udlandsophold på grund af et tvangsægteskab, eller at den voksne kvinde ønsker skilsmisse.
Mange ophold sker i teenageårene
Både piger og drenge bliver sendt på genopdragelsesrejser, men piger er særligt udsatte. Generelt er teenageårene er en særlig sårbar periode, og dem, der sendes afsted, er ofte i 15-16 årsalderen.
Børn og unge sendes især til familiens oprindelsesland, men de kan også sendes til andre lande fx andre europæiske lande, hvor familien har slægtninge eller netværk.
I Danmark sendes børn og unge primært på genopdragelsesrejse til MENAPT-landene* og særligt til Somalia, Irak, Pakistan, Afghanistan og Syrien.
*Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet
Store forskelle i ophold, samme skadelige konsekvenser
Der er stor variation i opholdenes karakter, som kan vare fra få måneder til mange år. Barnet eller den unge kan være alene eller sammen med søskende eller forældre. Nogle unge sendes til særlige genopdragelseslejre, som blandt andet findes i Somalia. De unge kan være udsat for meget forskellige levevilkår undervejs. Nogle oplever vold, overvågning, indespærring og tvangsægteskab.
Generelt har genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold langvarige konsekvenser for den enkelte, både i forhold til uddannelse, sundhed, tilknytning til Danmark og grundlæggende tillid til andre mennesker og systemer. Flere oplever dybe følelser af svigt fra deres nærmeste.
Obs til fagpersoner
- Har barnet selv, dets søskende eller andre familiemedlemmer tidligere været sendt på genopdragelsesrejse, bør du være ekstra opmærksom.
- Vær særlig opmærksom op til ferier og ved rejser til forældrenes hjemland.
- Hvis et barn eller ung pludselig ikke kommer i skole eller ikke vender tilbage til skolen efter sommerferien, kan det være tegn på at barnet eller den unge er sendt på genopdragelsesrejse.
- Kontakt det nationale korps af sikkerhedskonsulenter, og få sparring i konkrete sager med bekymring.
- Kontakt omgående politiet, hvis du er bekymret for en forestående genopdragelsesrejse hos et barn eller ung, og underret barnets bopælskommune.
Generelle anbefalinger i mødet med borgeren
- Spørg kun til vold i et fortroligt og trygt rum, hvor der ikke er pårørende til stede.
- Prioritér relationsopbygning og vær tålmodig. Opsporing af vold sker typisk over tid.
- Spørg gerne løbende, vær nysgerrig og følg op.
- Informér borgeren om sine rettigheder og muligheder og henvis til relevante rådgivningstilbud og specialiserede indsatser.
- Underret de sociale myndigheder, hvis der er børn, der er udsat for eller overværer vold.
Indhold på siden er baseret på aktuel viden fra forskning og praksis.