Foto: Lea Meilandt. Modelfoto
Tvangsægteskaber
Tvangsægteskaber er kendetegnet ved, at en eller begge parter er blevet tvunget til at indgå ægteskab mod deres vilje. Det er typisk en proces, der foregår over tid, snarere end en enkeltstående begivenhed. En proces, der bryder med individets grundlæggende rettigheder til at leve og vælge frit.
I Danmark er det ulovligt at tvinge nogen til at indgå i et ægteskab imod deres vilje, hvad enten det er en vielse med eller uden borgerlig gyldighed. Tvangsægteskaber er kendetegnet ved, at en eller begge parter er blevet tvunget til at indgå ægteskab mod deres vilje ved brug af trusler, vold og andre former for utilbørligt pres.
Har de haft frihed til at vælge?
Selvvalgte ægteskaber og tvangsægteskaber kan ses som to yderpunkter på et kontinuum, hvor arrangerede ægteskaber befinder sig imellem.
Et centralt spørgsmål for at vurdere, om et ægteskab er arrangeret eller tvunget er, om ægteparret har haft reel frihed til at vælge. Det kan være vanskeligt at vurdere.
”Som 17-årig skulle jeg vælge imellem at blive gift med enten nogle fætre fra hjemlandet eller en mand, de havde fundet til mig her i Danmark, som var af samme etnicitet som mig selv.” Kvinde fra MÆRKs fortællerkorps
En proces over tid
Et tvangsægteskab udgør typisk en proces, der foregår over tid, snarere end en enkeltstående begivenhed.
Når en familie planlægger at tvangsgifte et familiemedlem, igangsætter de typisk en strategisk indskrænkning af bruden eller gommens handlerum. Det kan fx være i form af pres, psykisk vold/negativ social kontrol og i nogle tilfælde andre former for vold, som kan betyde, at vedkommende ender med at sige ja. Her er der stadig tale om tvang, da personen over en længere periode er blevet presset til ægteskabet.
Motivationen bag et tvangsægteskab kan være meget forskellig. Det kan fx handle om, at familierne ønsker at genoprette æren eller sikre økonomisk og social status.
Rammer særligt kvinder og udsatte grupper i Danmark
Det er især kvinder, der er udsat for tvangsægteskaber, men mænd kan også være udsatte.
I en dansk kontekst er tvangsægteskaber primært forekommende blandt muslimer. Pres og tvang til ægteskab kan dog også finde sted i andre trossamfund fx blandt hinduer og sikher såvel som kristne. Henvendelser til kommuner og civilsamfundsorganisationer kommer primært fra personer med rødder i blandt andet Pakistan, Irak, Afghanistan, Somalia og Syrien.
Personer med en seksualitet eller kønsidentitet, der afviger fra de accepterede æresnormer, opfattes i nogle miljøer som skamfulde og æreskrænkende. Nogle familier presser derfor den unge ind i et heteroseksuelt ægteskab, som et forsøg på at genoprette familiens ære og genskabe social accept i netværket. Personer med psykiske lidelser eller kognitive handicap er også en udsat gruppe. Her bliver ægteskabet en form for social "dumping", hvor familiens byrde med omsorg og pasning overdrages til ægtemanden og eventuelt svigerfamilien.
Alvorlige konsekvenser
Tvangsægteskaber kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte. Det kan være forbundet med forskellige former for æresmotiveret vold, herunder både negativ social kontrol, fysisk vold og isolation fra omverdenen.
Der er også set eksempler på, at familier tvinger kvinder til at bo hos svigerfamilien, udføre omsorgsarbejde og blive nægtet adgang til uddannelse eller arbejde. I visse tilfælde får kvinder frataget basale rettigheder og lever under omfattende vold, kontrol og udnyttelse.
Obs til fagpersoner
- Undersøg, om borgeren har haft et frit valg – både følelsesmæssigt og praktisk. Afklar, hvem der traf beslutningen, og hvilke konsekvenser det ville have, hvis borgeren sagde nej.
- Tænk i grader af frivillighed, ikke i enten/ eller.
- Dokumentér eventuel tvang ved at samle konkrete oplysninger over tid. Det kan være forhold som negativ social kontrol, isolation og manglende adgang til netværk, arbejde og uddannelse.
- Informér borgeren om rettigheder og muligheder og henvis til relevante rådgivningstilbud og specialiserede indsatser.
- Foretag en underretning til sociale myndigheder, hvis du har kendskab til, at et barn eller en ung er i fare for at blive presset ind i et ægteskab og/eller religiøst viet, eller lever i et ægteskabslignende forhold.
- Kontakt det nationale korps af sikkerhedskonsulenter, og få sparring i konkrete sager.
Generelle anbefalinger i mødet med borgeren
- Spørg kun til vold i et fortroligt og trygt rum, hvor der ikke er pårørende til stede.
- Prioritér relationsopbygning og vær tålmodig. Opsporing af vold sker typisk over tid.
- Spørg gerne løbende, vær nysgerrig og følg op.
- Informér borgeren om sine rettigheder og muligheder og henvis til relevante rådgivningstilbud og specialiserede indsatser.
- Underret de sociale myndigheder, hvis der er børn, der er udsat for eller overværer vold.
FAQ
Indhold på siden er baseret på aktuel viden fra forskning og praksis.