Foto: Lea Meilandt. Modelfoto
Hvem er udsatte, og hvem er udøvere?
Alle på tværs af alder og køn kan blive udsat for en æresrelateret konflikt. Der er altid flere udøvere i konflikterne. I Danmark ses en overrepræsentation af borgere fra ikke-vestlige lande.
Alle kan blive udsat for en æresrelateret konflikt. Alligevel er der typisk forskelle i, hvordan det kommer til udtryk.
Piger og kvinder er mest udsatte
Piger og kvinder er generelt mere udsatte for æresrelaterede konflikter end drenge og mænd. Især piger og kvinder bliver opfattet som bærere af familiens ære. Æren er tæt koblet til kvinders seksualitet og ærbarhed. Beskyttelse og kontrol af kvinders seksualitet er derfor ofte et centralt omdrejningspunkt i konflikterne.
Æresnormer for piger og kvinder handler typisk om, at de skal være lydige, afholde sig fra socialt samvær med drenge eller mænd og ikke mindst sex før ægteskabet. Altså situationer, der kan så tvivl om deres ærbarhed. Generelt oplever de begrænsninger i forhold til at træffe selvstændige, frie valg for deres eget liv.
”Da jeg voksede op som pige og ung kvinde var det forventet af mig, at jeg var en god pige. Det vil sige en pige som kunne agere forbillede for andre piger og kvinder i fællesskabet.” Kvinde fra MÆRKs fortællerkorps
Drenge og mænd oplever også begrænsninger
Drenge og mænd kan også opleve negative konsekvenser af stærke æresnormer og ende i en æresrelateret konflikt. De oplever typisk ikke begrænsninger i forhold til dating og kæresteri, men de kan opleve begrænsninger, hvis de finder en partner, som familien ikke accepterer.
Drenge og mænd kan også leve under et stærkt pres om at få en - i familiens øjne - rigtig uddannelse eller et rigtigt arbejde. De kan også opleve et pres for at leve op til en særlig form for maskulinitet fx ved at skulle forsvare familiens ære udadtil. Mænd kan også opleve at blive presset til at indgå i et ægteskab.
LGBT+ personer og religiøst frafaldne er i særlig risiko
Både kvinder og mænd forventes at leve op til heteroseksuelle og binære normer for seksuel orientering og kønsidentitet. Brud på normerne kan udløse vold og begrænsninger. LGBT+ personer er derfor i øget risiko for at blive udsat for æresrelaterede konflikter.
Religiøst frafaldne er også særligt sårbare og i risiko for at blive udsat for æresrelaterede konflikter.
Flere udøvere og kønsopdelte roller
I æresrelaterede konflikter vil der altid være tale om et kollektiv af udøvere. Det vil sige, at flere personer enten aktivt eller stiltiende bakker op om den æresmotiverede vold og kontrol. De involverede kan være den nære familie, den udvidede familie samt netværket. Personer uden for landets grænser kan også spille en rolle i konflikterne. Det kan fx være magtfulde familiemedlemmer i oprindelseslandet.
Både mænd og kvinder kan udøve æresmotiveret vold. Fra forskningen ved vi, at der er et kønsopdelt mønster, hvor mødre oftere udøver negativ social kontrol som del af børneopdragelsen. Fædre udøver oftere fysisk voldelige handlinger fx efter et æresbrud.
En udøver kan også selv være underlagt kontrol og vold og således have en dobbeltrolle. For eksempel kan en mor være pålagt at straffe sine børn med vold, en bror kan være pålagt at overvåge sine søskende, og en far forventes at kontrollere sin kones opførsel, påklædning eller modsætte sig et ønske om skilsmisse. Alle af hensyn til kollektivets ære.
Udsatte og udøvere er ofte fra MENAPT-lande
De fleste sager i Danmark involverer familier med baggrund i ikke-vestlige lande, herunder i særlig grad MENAPT-lande*, hvor patriarkalske og kollektivistiske æresnormer står stærkt. I disse samfund er familiens ære tæt forbundet med dens sociale status og omdømme i fællesskabet.
* Mellemøsten, Nordafrika, Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet
Alvorlige konsekvenser
Udsatte for æresrelaterede konflikter lever ofte et liv i frygt. Et liv, hvor de forsøger at balancere mellem egne ønsker og familiens eller netværkets krav fx ved at leve et dobbeltliv. Nogle vælger at tage et opgør med stor risiko for vold, social udstødelse og ensomhed til følge.
At være udsat for en æresrelateret konflikt kan desuden medføre alvorlige psykologiske konsekvenser som angst, depression og traumereaktioner. Det er derfor vigtigt, at de udsatte får den rette hjælp i tide.
FAQ
Indhold på siden er baseret på aktuel viden fra forskning og praksis.