Foto: Lea Meilandt. Modelfoto
KØBENHAVN, 11. marts, 08:30-14:30, Tilmeldingsfrist 10. marts.
Det er ulovligt at sende sit barn til udlandet på genopdragelsesrejse til forhold, der bringer barnets sundhed og udvikling i alvorlig fare. Hvert år er der ligeledes flere personer over 18 år, der sendes på ufrivillige udlandsophold, hvor de tilbageholdes mod deres vilje. Som fagperson kan det være svært at vurdere, hvornår og hvordan man griber ind ved en mistanke om, at et barn eller en ung risikerer at blive sendt ud af landet.
Arbejder du som myndighed på social- eller beskæftigelsesområdet i en kommune? Har du kontakt til børn og unge i uddannelsessektoren som lærer, SSP-medarbejder, AKT-lærer, eller er du studievejleder på en ungdomsuddannelse? Eller er du ansat i politiet? Så er vores temadag særlig relevant for dig.
Temadagen giver dig seneste forskningsviden fra en ny VIVE-rapport om genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold i en dansk kontekst. Du får viden om lovgivning på området og handlemuligheder. Du får desuden indblik i, hvordan myndighederne samarbejder om at forhindre genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold, og hvordan myndighederne kan støtte borgere, der befinder sig i udlandet.
Myndighed på social- og beskæftigelsesområdet i kommuner samt ansatte i politiet. Derudover lærere, SSP-medarbejdere, AKT-lærere, studievejledere og andre i skole- og uddannelsessektoren med kontakt til børn og unge.
• MÆRK
• MÆRKs Fortællerkorps
• Københavns Politi/Østjyllands Politi
• Udlændingestyrelsen
• Sikkerhedskonsulenterne
SIRI
Carl Jacobsens Vej 39
2500 Valby