Nu åbner vi dørene til MÆRKs årsmøde 2026

Vi har samlet 350 fagpersoner fra kommuner, politi, krisecentre, skoler, ungdomsuddannelser, sundhedssektoren, civilsamfundsorganisationer og sociale tilbud til MÆRKs årsmøde 2026.

Årets tema er “Skadelige udlandsophold – veje til at opspore og håndtere genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold”.

Sammen sætter vi i dag fokus på de mekanismer og dynamikker, der kan føre til, at børn, unge og voksne sendes til udlandet mod deres vilje eller under stærkt pres – ofte som led i negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter. Samtidig undersøger vi, hvilke konsekvenser opholdene kan have for den enkelte, og hvordan fagpersoner kan blive bedre til at forebygge, opspore og handle i tide.

På LinkedIn deler vi løbende indblik fra dagens program, så følg med og få et kig ind i de vigtigste perspektiver og pointer fra årsmødet.

Følg med på LinkedIn