Der findes adskillige frivillige organisationer og andre instanser, som kan tilbyde hjælp og vejledning i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
RED Center tilbyder specialiseret hjælp og rådgivning til personer, der er udsat for æresrelaterede konflikter, og arbejder med at skabe opmærksomhed omkring æresrelaterede konflikter blandt fagpersoner, politikere og den brede offentlighed.
Hjælp og rådgivning til borgere: RED tilbyder gratis og anonym hjælp og rådgivning til personer, der oplever vold og kontrol fra familien og det nære netværk på grund af familiens regler, normer eller ære. RED tilbyder blandt andet psykologisk rådgivning og konfliktmægling samt en anonym brevkasse, anonym chat med en rådgiver samt en hotline, som er åben døgnet rundt.
Særligt til unge: Reach er REDs særlige rådgivning til børn og unge mellem 15 og 30 år,
Rådgivning til fagpersoner: Professionel sparring og vejledning til fagpersoner, som møder æresmotiveret vold og kontrol i sit arbejde. Konkret sparring i enkeltsager og familiesager såvel som foredrag, oplæg mv.
Læs mere om rådgivning til fagpersoner
Rådgivning til forældre: REDs forældrerådgivning Forældre mellem Kulturer tilbyder gratis og anonym rådgivning til forældre, der oplever udfordringer med at opdrage børn mellem kulturer. Foruden dansk har siden indhold på urdu, arabisk, tyrkisk, somali og persisk.
Læs mere om Forældre mellem kulturer
RED Safehouse er landets mest sikre og specialiserede krisecentre for unge og par mellem 16 og 30 år, der er på flugt fra æresrelaterede konflikter, som involverer kontrol, vold, tvangsægteskab eller trusler. RED Safehouse kan give den nødvendige beskyttelse og tryghed i en kortere eller længere periode.
RED+ er et krisecenter for LGBT+ unge med æresrelaterede problematikker. Det er for alle køn i aldersgruppen 16-30 år.
Borgere kan henvende til RED Rådgivnings hotline døgnet rundt, og det er gratis og anonymt. Rådgiverne har tavshedspligt og er erfarne i at rådgive etniske minoritetsbørn, voksne og forældre. RED Rådgivnings hotline har tlf. nr. 70 27 76 66.
Derudover har RED Rådgivning en anonym brevkasse, som borgere kan henvende sig til i forbindelse med deres situation og kan også tilbyde mægling mellem parter i en konflikt. Borgere har også mulighed for at få personlig og psykologisk rådgivning efter aftale.
Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) hører under Social- og Boligstyrelsen. VISO rådgiver og formidler viden inden for det sociale område og specialundervisningsområdet.
VISO bistår kommuner, borgere og kommunale, regionale og private tilbud med viden og vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager.
VISO tilbyder en bred vifte af vidensprodukter og formidlingsaktiviteter om faglige problemstillinger, du kan møde som medarbejder eller leder i sociale tilbud, kommunal myndighed, PPR mv.
Temadage og forløb, initiativer, udgivelser og podcasts.
VISO tilbyder både telefonrådgivning, rådgivning i enkeltsager og rådgivning om problemstillinger vedrørende flere borgere, blandt andet i sager om æresrelaterede sager og negativ social kontrol.
Et rådgivningsforløb kan fx indeholde:
I konkrete sager kan det være vigtigt, at der handles hurtigt og på baggrund af viden. Hvis det er relevant, kan VISO hjælpe med at udarbejde en akut risikovurdering, som kan danne grundlag for konkrete handletiltag for at sikre barnets, den unges eller den voksnes sikkerhed.