Netværket er for kommunale myndighedssagsbehandlere, der møder borgere med æresrelaterede problemstillinger.
Det gælder både medarbejdere fra det beskæftigelsesfaglige felt, integrationsområdet, socialforvaltningen, børne- og ungeområdet, handicapområdet og borgerservice.
Netværkets formål er at formidle den nyeste viden på området samt at give kommunale fagpersoner mulighed for at dele viden og erfaringer. Det kan både handle om, hvad man gør i konkrete akutte sager, og hvordan man bedst arbejder forebyggende i det daglige.
Desuden giver netværket deltagerne mulighed for at etablere netværk på tværs af kommunegrænserne.
Der afholdes to årlige netværksmøder i henholdsvis Østdanmark (Sjælland og Bornholm) og Vestdanmark (Fyn og Jylland).
Skriv til os, hvis du vil tilmelde dig netværket eller ønsker mere information.