Sikkerhedskonsulenterne

Sikkerhedskonsulenterne tilbyder specialiseret og gratis rådgivning til fagpersoner og borgere om æresrelaterede konflikter og genopdragelsesrejser.

Sikkerhedskonsulenterne yder specialiseret hjælp og rådgivning om fx risikovurdering, sikring af borgerens sikkerhed og tryghed, koordination med relevante myndigheder og andre aktører samt opfølgning.

Sikkerhedskonsulenterne kan rådgive, når du er bekymret for:

  • æresrelaterede konflikter. Æresrelaterede konflikter dækker over konflikter, der kan opstå i kollektivistiske og patriarkalske familieformer, hvor individets rettigheder og trivsel begrænses af hensyn til kollektivets ære og omdømme. Kollektivet kan både udgøres af den nære familie, af den udvidede familie og af netværket, hvoraf dele kan være bosiddende i andre lande. For at beskytte eller genoprette kollektivets ære og omdømme anvendes en række handlinger til at regulere og/eller sanktionere individets adfærd.
  • negativ social kontrol. Negativ social kontrol anvendes oftest om handlinger, som et fællesskab anvender til at regulere og/eller sanktionere individets adfærd i henhold til fællesskabets normer. Negativ social kontrol kan blandt andet komme til udtryk som begrænsning af individets muligheder for at træffe alderssvarende valg for sit eget liv, herunder socialt liv, fritidsinteresser, seksualitet, krop, uddannelse og job, fastholdelse i uønskede relationer og gennem isolation og overvågning. Negativ social kontrol kan have en karakter eller et omfang, hvor den falder inden for straffelovens definition på psykisk vold. Når reguleringen og/eller sanktioneringen medfører begrænsning af individets rettigheder, trivsel eller alderssvarende udvikling bliver den negativ.
  • genopdragelsesrejser. Genopdragelsesrejser er udlandsophold, hvor et barn under 18 år bliver sendt til forældrenes hjemland eller et andet land i en længere periode, så det påvirker barnets skolegang, sprogkundskaber, sociale liv mv., og barnets udvikling og sundhed derfor er i alvorlig fare. Det sker typisk, fordi forældrene mener, at barnet er blevet ’for dansk’ og skal ’genopdrages’ i forældrenes normer og værdier. Det kan også ske i situationer, hvor den unge har kriminel eller anden risikoadfærd, og forældrene mener, at et ophold i hjemlandet vil hjælpe den unge.
  • ufrivillige udlandsophold. Ufrivillige udlandsophold er uønskede ophold i udlandet for personer over 18 år. Det kan fx være en person, som bliver lokket til forældrenes hjemland eller et andet land for at blive tvangsgift og derefter ikke får lov til at forlade landet. Det kan også være en person, som efterlades i udlandet, fordi ægtefællen eller familien mener, at personen har krænket familiens ære og omdømme eller på anden måde er uønsket.

Den indledende sparring og rådgivning foregår som regel telefonisk. Hvis det er relevant, kan man også aftale fysiske møder.

Sikkerhedskonsulenten rådgiver bl.a. om følgende:

  • Hvordan vurderer jeg, hvor alvorlig situationen er, og om borgeren er i fare?
  • Hvordan vurderer jeg, om familiens ære spiller en rolle, og hvordan håndterer jeg bedst æresrelaterede sager?
  • Hvordan sikrer jeg borgerens sikkerhed nu og på længere sigt?
  • Hvad siger loven, og hvilken støtte kan jeg iværksætte?
  • Hvilke andre myndigheder eller aktører skal jeg inddrage eller koordinere med?
  • Hvordan afslutter eller overdrager jeg sagen?
  • Hvordan følger jeg op og evaluerer på sagen?

Det er typisk den kommunale rådgiver, der har ansvar for borgerens sag og sikkerhed i den konkrete situation, men sikkerhedskonsulenterne kan også rådgive andre fagpersoner omkring borgeren. Sikkerhedskonsulenten kan vurdere sikkerhedsrisici og koordinere mellem indsatser og aktører, som er tilknyttet borgeren fx på tværs af kommune, politi, statslige myndigheder og andre aktører, fx frivillige indsatser. Borgeren skal altid være tæt inddraget og orienteret. Samarbejdet om sagen på tværs af myndigheder skal ske på en måde, som inddrager borgeren og understøtter borgeren i at tage ansvar for sin egen situation.

Sikkerhedskonsulenten vil typisk hjælpe borgeren med spørgsmål som:

  • Hvad er mine muligheder og rettigheder?
  • Hvordan kan jeg beskytte mig selv?
  • Hvilken adfærd – både fysisk og digital – skal jeg være opmærksom på?
  • Hvem kan hjælpe mig, og hvad kan jeg få hjælp til?

Når du som fagperson henvender dig med en konkret bekymring, vil sikkerhedskonsulenten i samtalen med dig undersøge, hvad sagen drejer sig om. Det kan være en æresrelateret konflikt, negativ social kontrol, genopdragelsesrejse eller et ufrivilligt udlandsophold. Sikkerhedskonsulenten foretager en indledende vurdering af sagens karakter og trusselsniveau, som giver en indikation af, om og hvordan der skal handles på sagen.

Sikkerhedskonsulenten kan udarbejde – eller støtte fagpersoner til selv at udarbejde – en risikovurdering af situationen. Risikovurdering er en uddybende, systematisk vurdering af trusselsniveauet. Sikkerhedskonsulentens risikovurdering udarbejdes som udgangspunkt i risikovurderingsværktøjet PATRIARK. Risikovurderingen giver konkrete anbefalinger til den videre håndtering af sagen, og hvad der bør følges op på. Risikovurderingen er et øjebliksbillede, som skal gentages, når forholdene ændrer sig.

En uddybende risikovurdering kræver som regel, at der skal indhentes yderligere oplysninger. Du og sikkerhedskonsulenten aftaler, hvem der indhenter de nødvendige oplysninger. Sikkerhedskonsulenten tilbyder at hjælpe dig med at koordinere sagen og følge op på trusselsniveauet i sagen, så du som fagperson bliver støttet igennem hele sagsforløbet.

Sikkerhedskonsulenten kan rådgive både borgere, relevante myndigheder og aktører, der er bekymret for genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold. Rådgivning kan tilbydes både før, under og efter et udlandsophold.

Sikkerhedskonsulenten kan påtage sig en koordinerende rolle mellem aktørerne i koordinationsenheden, som består af sikkerhedskonsulenterne, Udenrigsministeriet og Udlændingestyrelsen. Sikkerhedskonsulenten kan også kontakte andre relevante myndigheder og aktører såsom politi, krisecentre mv.

Begrebet ufrivillige udlandsophold bruges om situationer, hvor en person over 18 år er tvunget til at rejse til udlandet mod sin vilje eller forhindres i at rejse tilbage til Danmark.

I sager om genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold kan det være svært for de danske myndigheder at hjælpe en borger tilbage til Danmark. Det kan fx være, at lovgivningen i det pågældende land forhindrer borgeren i at forlade landet. Derfor er det vigtigt at reagere, hvis man frygter, at en planlagt udlandsrejse kan ende som en genopdragelsesrejse eller et ufrivilligt ophold.

Uanset om du er borger eller fagperson, kan du kontakte sikkerhedskonsulenterne og få rådgivning om, hvordan du bedst kan få hjælp.

Hvis du er bekymret for et barn under 18 år, skal du altid underrette socialforvaltningen i den kommune, barnet bor i. I akutte situationer kan du kontakte politiet på 114.

Sikkerhedskonsulenten vil typisk indhente en række informationer om borgeren og spørge borgeren:

  • Hvem er du? Få navn, adresse, cpr-nummer osv. Hvis personens er under 18 år: Få forældres navn og oplysninger.
  • Hvilket statsborgerskab har du? Hvis flere statsborgerskaber: Har du flere pas? Hvis personen er under 18 år: Få oplysninger om forældres statsborgerskab, da det kan have betydning for personens ret til at rejse ind i Danmark igen.
  • Hvad er du bekymret for, at der vil ske på opholdet? Fx frygt for at skulle gå i skole i udlandet eller at skulle opholde sig i udlandet uden mulighed for skolegang, tvangsægteskab eller forlovelse, omskæring, frihedsberøvelse, fratagelse af privatliv, overgreb mv.
  • Hvilket land er du bekymret for at rejse til?
  • Hvem skal du besøge eller bo hos i udlandet? Hvad er din relation til personerne?
  • Hvad siger dine forældre eller din familie, er formålet med rejsen?
  • Hvilke personer i Danmark eller i udlandet kan du stole på? Få navn og kontaktinformationer.
  • Få rejserute, dato, tid og flynummer.
  • Er der planlagt en hjemkomst til Danmark? Er returbilletterne købt? Få dato, tid og flynummer.
  • Hvilke alternativer er der til rejsen? Har du mulighed for at blive i Danmark?
  • Få vellignende billede af personen og kopi af pas. Det er vigtigt, hvis personen senere bliver efterlyst.

Region Nordjylland
Nana, 25 20 28 46,
Fiolla, 25 20 28 49,

Region Midtjylland
Bettina, 41 87 20 49, 
Heidi, 41 87 26 18, 
Mette, 41 87 44 64, 
Bugge, 23 84 48 24, 

Region Syddanmark
Line, 30 71 32 82, Martin, 20 36 80 75, Najah, 23 48 66 85,  

Region Hovedstaden
Louise, 24 87 10 53, Sarah, 21 46 15 70, 

Maria, 51 36 83 54, (Maria kun vedr. genopdragelsesrejser
og ufrivillige udlandsophold)

Region Sjælland
Julie, 20 36 50 66, 
Line, 30 71 32 82, 



Den nationale sikkerhedskonsulentordning blev oprettet i 2018. Det skete som del af den nationale handlingsplan for forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Hent den nationale handlingsplan for forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol (2016) (pdf)

Hent vidensafdækning vedr. etablering af sikkerhedskonsulentordningen (2017) (pdf)