Årsmødet viste os, at 20 år efter æresdrabet på Ghazala Khan har vi fået mere forskning, stærkere lovgivning og en større fælles forståelse for de mange former for kontrol og vold, som udsatte børn, unge og voksne lever med.
Vi er nået rigtig langt på området, og vi er blevet en stor kreds af fagprofessionelle og civilsamfundsorganisationer.
Men vi er ikke i mål endnu. For vi ser desværre stadig for mange, som lever under vold og kontrol. Derfor skal vi fortsætte det gode arbejde, blive ved med at søge mere viden, udvikle nye værktøjer og indsatser samt sikre at dem, der har brug for hjælp, får den.
350 fagpersoner - kommunale medarbejdere, børne- og ungerådgivere, SSP’er, familiebehandlere, boligsociale medarbejdere, jobcentermedarbejdere, mentorer, Politi, krisecentre, opholdssteder, sundhedsprofessionelle, civilsamfundsaktører, gymnasier, skoler og ungdomsskoler, gjorde dagen til noget helt særligt.
Vil du vide mere om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, så deltager i vores to kommende online grundkurser, eller anbefal dem til en kollega i dit netværk!
Tusind tak til alle årsmødets oplægsholdere, som har ført os sikkert igennem dagen! Og tak til alle jer der deltog med stort engagement.
Et frit liv i Danmark er navnet på regeringens styrkede indsats mod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Over de næste fire år er der afsat 137 mio. kr. til indsatsen.
Læs nyhed om regeringens initiativ og betydningen for MÆRKs område