Nye arrangementer for det næste halve år!

29-08-2024

MÆRK udbyder i efteråret en række gratis kurser, temadage og netværksarrangementer, som formidler ny viden og metoder til at forebygge æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.

Arrangementerne henvender sig til kommunale medarbejdere og ledere, socialrådgivere, socialpædagoger, SSP-medarbejdere, boligsociale medarbejdere, undervisere, krisecentermedarbejdere, ansatte i politiet, og øvrige fagprofessionelle, der er i berøring med udsatte borgere med etnisk minoritetsbaggrund.

Resten af 2024 byder på et par gamle kendinge, som har fået nye datoer, men også på arrangementer med ny viden og temaer, som ikke var udbudt i den første del af året. Blandt andet:

  • En temadag om LGBT+ og hvilke faktorer der er i spil, når du som fagperson møder LGBT+ personer i sager om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.

  • Webinarer for fagpersonale på grundskoler og ungdomsuddannelser om, hvordan man forebygger og opsporer negativ social kontrol i en skolekontekst. Hvordan man skaber sunde fællesskaber, der kan adressere selvsegregering blandt elever. Samt hvordan man håndterer og forebygger negativ social kontrol på sociale medier.

  • Derudover kommer der også nye temaer til både vores temadag for boligsociale medarbejdere, samt til vores netværksmøder om æresrelaterede konflikter for kommunale fagfolk. Nærmere information om temaerne følger.

Læs mere om arrangementerne og tilmeld dig.