At være gravid og udsat for negativ social kontrol

Podcast om Sanas erfaringer med de danske sundhedsmyndigheder.

I dette interview med Sana fra MÆRKs fortællerkorps dykker vi ned i en livsrejse præget af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Gennem Sanas møder med skolesundhedsplejersker, hospitalslæger og jordemødre udforsker vi centrale øjeblikke, hvor sundhedspersonalet kunne have opsporet, identificeret eller reageret på den mistrivsel, som Sana levede under.

Podcasten sætter fokus på en række udfordringer, der kan opstå i mødet med sundhedsprofessionelle, misforståede, men velmente hensyn, samt forslag til at forbedre opsporing af æresrelaterede konflikter i fremtidig sundhedspraksis.

Podcasten henvender sig til en bred gruppe af fagprofessionelle på tværs af social- og sundhedsområdet i kommuner og regioner.

Hør Sanas historie (mp3)