Styrelsen for International Rekruttering og Integration har i tredje kvartal af 2024 foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt de fagprofessionelle, der anvender sikkerhedskonsulentordningen. Formålet med undersøgelsen er at kortlægge brugernes anvendelse af sikkerhedskonsulentordningen, herunder hvem der anvender ordningen, hvor ofte og til hvad, samt brugernes tilfredshed med ordningen.
I notatet præsenteres hovedresultaterne fra undersøgelsen.